McDonald's

Arbejde hos McDonald's

McDonaldsvideo

”For McDonald’s er det først og fremmest vigtigt, at den unge udviklingshæmmede virkelig ønsker at arbejde i netop en af vores restauranter. Det er op til den enkelte ungdomsuddannelsesvejleder, KLAP samt en leder i restauranten at vurdere dette sammen med den unge, inden han eller hun påbegynder en uddannelse hos McDonald’s."

KLAPjob har indledt et samarbejde med restaurantkæden McDonald's om job med løntilskud til mennesker med kognitive vanskeligheder. McDonald's var den første virksomhed i Danmark, som tilkendegav et ønske om at tilknytte mennesker med kognitive vanskeligheder i deres 84 restauranter landet over.

Den ansattes profil
I samarbejdet lægger McDonald's vægt på at finde frem til personer, som er motiveret for at arbejde i en restaurant. Er personen desuden venlig, imødekommende og udadvendt, vil der være gode chancer for at opnå match med en McDonald's restaurant. McDonald's kan til at starte med tilbyde to forskellige job. Det er lobbymedarbejder og viceværtmedarbejder.

Lobbymedarbejder:

  • Opfyldning af: Køleskabe, servietter, sugerør, diverse beholdere til for eksempel saucer, bestik, kaffe m.m.
  • Tørre borde af
  • Feje og vaske gulv i lobby
  • Tømme skraldespande
  • Samle bakker ind + vaske bakker
  • Rengøre toiletter
  • Pudse vinduer
  • Klargøre æsker til Happy Meals
  • Lave kludespande
  • Ordne barnestole
  • Lave drikkevarer til Drive Thru
  • Sætte vask over


Viceværtmedarbejder:

  • Hjælpe til ved varemodtagelse
  • Feje og spule gårds- pg parkeringsplads
  • Samle bakker ind + vaske bakker
  • Feje og vaske gulv på lager
  • Sætte vask over
  • Rengøre stole, lamper + udsugning
  • Rengøre vægge + lofter
  • Tage stole ned
  • Sætte reklameskilte op
  • Samle skrald udenfor
  • Tømme askebægre udenfor

Hent pjecen "Hvor ville det være kedeligt, hvis vi alle var ens"

Content arrow
Håndbog om livet på arbejdsmarkedet (1) Håndbog om livet på arbejdsmarkedet

Når du starter på dit job, er der mange ting, som du skal have styr på, for eksempel løn, forskudsopgørelse, feriedage og meget andet.

For at gøre det hele lidt mere enkelt, har vi i denne håndbog samlet en række gode råd og informationer om livet på arbejdsmarkedet.

Læs håndbogen, når du starter på dit nye arbejde. 

Hent håndbogen her.

Se mere...
Content arrow
REMA 1000 300 ansatte REMA 1000 viser vejen for et mere rummeligt arbejdsmarked Kenneths ansættelse hos REMA 1000 i Ørestaden markerer noget særligt for butikskæden. Kenneth er nemlig nummer 300 medarbejder, der er blevet ansat KLAPjob. Se mere...
Content arrow
KLAPjob, Louis Nielsen Ansættelse af personer med kognitive handicap skaber værdi for virksomheder

KLAPjob har i løbet af de seneste år indgået mange nye samarbejdsaftaler med virksomheder i hele landet. Gode samarbejdsaftaler er essentielt for KLAPjobs arbejde, da det øger jobmulighederne på det ordinære arbejdsmarked for mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive vanskeligheder. Samtidig skaber samarbejdet værdi for virksomhederne

Restaurantkæden Burger King og brilleforretningen Louis Nielsen i Lyngby er to af de nyeste samarbejdspartnere for KLAPjob. Begge oplever, at ansættelse af medarbejdere gennem KLAPjob har skabt værdi for deres forretning.

Ifølge driftschef hos Burger King i Esbjerg Steffen Pedersen har Burger King blandt andet indgået et samarbejde med KLAPjob for at tage et socialt ansvar. Ud over at samarbejdet har givet social værdi for virksomheden, oplever restaurantkæden også, at samarbejdet har bidraget rent økonomisk: - Vi er en forretning, og det drejer sig om økonomi i sidste ende, og det får vi faktisk ud af det her. Vi får nogle ansatte, der kan bidrage med nogle af de arbejdsopgaver, som vi har i dagligdagen, og det gør rent faktisk, at det giver en værdi for virksomheden at have personer ansat med kognitive udfordringer.

Hos Louis Nielsen i Lyngby har butikschef Jette Bergdahl ansat medarbejderen Camilla gennem KLAPjob. Og her har ansættelsen vakt stor begejstring hos alle medarbejdere i butikken: - Vi har stor glæde af Camilla, og det betyder rigtig meget i vores dagligdag, at hun hjælper os med at pakke briller ud. Også på det sociale område har det været fantastisk. Hun bidrager med rigtig mange ting. Det er jo ikke kun os, der giver noget til hende. Hun giver bestemt ligeså meget tilbage til os.

Ifølge Jette Bergdahl har arbejdsgivere en borgerpligt til at tage sig af de mennesker, der har nogle særlige behov og udfordringer i livet. Men dertil giver det, ifølge Jette Bergdahl, også et godt billede udadtil, at man som virksomhed har plads og rummelighed til mere end det ”normale”.

Projektleder for KLAPjob Claus Bergmann Hansen er begejstret for de positive tilbagemeldinger fra både Louis Nielsen og Burger King og ser frem til det videre samarbejde: - Vi er enormt glade for de tilbagemeldinger, som vi har fået fra Burger King og Louis Nielsen i Lyngby. Det er rigtig positivt, at stadig flere virksomheder får øjnene op for, hvor meget værdi en virksomhed kan få ved at ansætte medarbejdere med udviklingshæmning og andre kognitive handicap. Jeg vil gerne sige stor tak til Burger King og Louis Nielsen i Lyngby for et godt samarbejde.

Se mere...
Content arrow
Content arrow