Danske Diakonhjem

Servicemedhjælper hos Danske Diakonhjem

DanskeDiakonhjem.jpg

Danske Diakonhjem er en virksomhed på ældreområdet, der driver plejehjem i hele landet i samarbejde med kommunerne. Danske Diakonhjem driver også botilbud, hospice og friplejehjem – og er i dag landets største aktør i driften af friplejehjem.

KLAPjob har indledt et samarbejde med Danske Diakonhjem om job med løntilskud til mennesker med kognitive vanskeligheder. Det som tidligere hed "skånejob".

Samarbejdet skal gøre det nemmere for mennesker med et kognitivt handicap på førtidspension at komme ud på det ordinære arbejdsmarked. Danske Diakonhjem har mere end  50 plejehjem, hospice og botilbud i Danmark. 

Den ansattes profil
For at være servicemedarbejder hos Danske Diakonhjem skal personen:

  • være motiveret for at arbejde på et plejehjem
  • selv være i stand til at komme på arbejde
  • være engageret i sit arbejde
  • være god til at lytte
  • være god til at holde orden
  • møde til tiden

Hos Danske Diakonhjem kan man vælge imellem to forskellige arbejdsområder: Plejehjemsmedhjælperassistent og viceværtmedhjælperassistent.

Som plejehjemsmedhjælperassistent er opgaverne blandt andet:

  • Sætte i opvaskemaskinen og tømme opvaskemaskinen
  • Lægge tøj sammen
  • Støvsuge eller tømme robotstøvsuger
  • Tørre borde af
  • Tømme skraldespande
  • Klargøre morgenmad

Som viceværtmedhjælperassistent er opgaverne blandt andet:

  • Feje gårds- og parkeringsplads
  • Hjælpe til ved varemodtagelse
  • Fordeling af post til beboere
  • Hjælpe til med pasning af plejehjemmets dyr
  • Slå græs

Praktikperiode
Forud for en ansættelse vil der være en praktikperiode på cirka fire uger. I praktikperioden finder kandidaten og Danske Diakonhjem ud af, om kandidaten kan lide at arbejde på plejehjemmet. De finder også ud af, hvilke opgaver personen kan løse - og hvor mange timer om ugen, der skal arbejde.

Kandidaten får faste arbejdstider i praktikken. Praktikperioden er ulønnet. Hvis kandidaten bagefter bliver ansat som medarbejder, er lønnen cirka 40 kroner i timen.

Hent pjecen "Har du lyst til at arbejde hos Danske Diakonhjem?"

KLAP - Danske Diakonhjem folder.jpg

Content arrow
Håndbog om livet på arbejdsmarkedet (1) Håndbog om livet på arbejdsmarkedet

Når du starter på dit job, er der mange ting, som du skal have styr på, for eksempel løn, forskudsopgørelse, feriedage og meget andet.

For at gøre det hele lidt mere enkelt, har vi i denne håndbog samlet en række gode råd og informationer om livet på arbejdsmarkedet.

Læs håndbogen, når du starter på dit nye arbejde. 

Hent håndbogen her.

Se mere...
Content arrow
REMA 1000 300 ansatte REMA 1000 viser vejen for et mere rummeligt arbejdsmarked Kenneths ansættelse hos REMA 1000 i Ørestaden markerer noget særligt for butikskæden. Kenneth er nemlig nummer 300 medarbejder, der er blevet ansat KLAPjob. Se mere...
Content arrow
KLAPjob, Louis Nielsen Ansættelse af personer med kognitive handicap skaber værdi for virksomheder

KLAPjob har i løbet af de seneste år indgået mange nye samarbejdsaftaler med virksomheder i hele landet. Gode samarbejdsaftaler er essentielt for KLAPjobs arbejde, da det øger jobmulighederne på det ordinære arbejdsmarked for mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive vanskeligheder. Samtidig skaber samarbejdet værdi for virksomhederne

Restaurantkæden Burger King og brilleforretningen Louis Nielsen i Lyngby er to af de nyeste samarbejdspartnere for KLAPjob. Begge oplever, at ansættelse af medarbejdere gennem KLAPjob har skabt værdi for deres forretning.

Ifølge driftschef hos Burger King i Esbjerg Steffen Pedersen har Burger King blandt andet indgået et samarbejde med KLAPjob for at tage et socialt ansvar. Ud over at samarbejdet har givet social værdi for virksomheden, oplever restaurantkæden også, at samarbejdet har bidraget rent økonomisk: - Vi er en forretning, og det drejer sig om økonomi i sidste ende, og det får vi faktisk ud af det her. Vi får nogle ansatte, der kan bidrage med nogle af de arbejdsopgaver, som vi har i dagligdagen, og det gør rent faktisk, at det giver en værdi for virksomheden at have personer ansat med kognitive udfordringer.

Hos Louis Nielsen i Lyngby har butikschef Jette Bergdahl ansat medarbejderen Camilla gennem KLAPjob. Og her har ansættelsen vakt stor begejstring hos alle medarbejdere i butikken: - Vi har stor glæde af Camilla, og det betyder rigtig meget i vores dagligdag, at hun hjælper os med at pakke briller ud. Også på det sociale område har det været fantastisk. Hun bidrager med rigtig mange ting. Det er jo ikke kun os, der giver noget til hende. Hun giver bestemt ligeså meget tilbage til os.

Ifølge Jette Bergdahl har arbejdsgivere en borgerpligt til at tage sig af de mennesker, der har nogle særlige behov og udfordringer i livet. Men dertil giver det, ifølge Jette Bergdahl, også et godt billede udadtil, at man som virksomhed har plads og rummelighed til mere end det ”normale”.

Projektleder for KLAPjob Claus Bergmann Hansen er begejstret for de positive tilbagemeldinger fra både Louis Nielsen og Burger King og ser frem til det videre samarbejde: - Vi er enormt glade for de tilbagemeldinger, som vi har fået fra Burger King og Louis Nielsen i Lyngby. Det er rigtig positivt, at stadig flere virksomheder får øjnene op for, hvor meget værdi en virksomhed kan få ved at ansætte medarbejdere med udviklingshæmning og andre kognitive handicap. Jeg vil gerne sige stor tak til Burger King og Louis Nielsen i Lyngby for et godt samarbejde.

Se mere...
Content arrow
Content arrow