Bilka

I job hos Bilka

bilka_logo.jpg

”Vi har mange forskellige arbejdsopgaver både på lagre og i varehusene. Vi får nogle loyale og glade medarbejdere, som udfører en række vigtige funktioner i varehuset. De udviklingshæmmede gennemgår ofte en stor personlig udvikling, når de bliver en del af et arbejdsfællesskab og oplever, at der er brug for dem.”

KLAPjob har indledt et samarbejde med Dansk Supermarked om job med løntilskud til mennesker med kognitive vanskeligheder.

Samarbejdet skal gøre det nemmere for mennesker med kognitive vanskeligheder at komme ud i job med løntilskud.

Det er målet for Dansk Supermarked, at ansætte minimum 100 mennesker med kognitive vanskeligheder i deres supermarkeder. En ansættelse i Dansk Supermarked kan være starten på et udviklingsforløb med masser af muligheder.

Den ansattes profil
Dansk supermarked lægger vægt på, at den personen har motivation og lyst til at arbejde i et varehus. Derudover lægger Dansk supermarked vægt på:

  • Personlig hygiejne og renlighed
  • God fysik
  • Stabilitet og gode samarbejdsevner
  • Venlighed og imødekommenhed

Eksempler på opgaver som Bilka kan tilbyde:

Vareopfyldning

  • Varebehandling
  • Modtagelse af varer
  • Ordne lager

Emballage håndtering

  • Pakke paller med tom emballage
  • Tømme pap

Servicemedarbejder

  • Kundeservice
  • Håndtering af kundevogne

Hent pjecen "Job og uddannelse til udviklingshæmmede i føtex og Bilka"

KLAP - Føtex & Bilka folder.jpg

Content arrow
Håndbog om livet på arbejdsmarkedet (1) Håndbog om livet på arbejdsmarkedet

Når du starter på dit job, er der mange ting, som du skal have styr på, for eksempel løn, forskudsopgørelse, feriedage og meget andet.

For at gøre det hele lidt mere enkelt, har vi i denne håndbog samlet en række gode råd og informationer om livet på arbejdsmarkedet.

Læs håndbogen, når du starter på dit nye arbejde. 

Hent håndbogen her.

Se mere...
Content arrow
REMA 1000 300 ansatte REMA 1000 viser vejen for et mere rummeligt arbejdsmarked Kenneths ansættelse hos REMA 1000 i Ørestaden markerer noget særligt for butikskæden. Kenneth er nemlig nummer 300 medarbejder, der er blevet ansat KLAPjob. Se mere...
Content arrow
KLAPjob, Louis Nielsen Ansættelse af personer med kognitive handicap skaber værdi for virksomheder

KLAPjob har i løbet af de seneste år indgået mange nye samarbejdsaftaler med virksomheder i hele landet. Gode samarbejdsaftaler er essentielt for KLAPjobs arbejde, da det øger jobmulighederne på det ordinære arbejdsmarked for mennesker med udviklingshæmning og andre kognitive vanskeligheder. Samtidig skaber samarbejdet værdi for virksomhederne

Restaurantkæden Burger King og brilleforretningen Louis Nielsen i Lyngby er to af de nyeste samarbejdspartnere for KLAPjob. Begge oplever, at ansættelse af medarbejdere gennem KLAPjob har skabt værdi for deres forretning.

Ifølge driftschef hos Burger King i Esbjerg Steffen Pedersen har Burger King blandt andet indgået et samarbejde med KLAPjob for at tage et socialt ansvar. Ud over at samarbejdet har givet social værdi for virksomheden, oplever restaurantkæden også, at samarbejdet har bidraget rent økonomisk: - Vi er en forretning, og det drejer sig om økonomi i sidste ende, og det får vi faktisk ud af det her. Vi får nogle ansatte, der kan bidrage med nogle af de arbejdsopgaver, som vi har i dagligdagen, og det gør rent faktisk, at det giver en værdi for virksomheden at have personer ansat med kognitive udfordringer.

Hos Louis Nielsen i Lyngby har butikschef Jette Bergdahl ansat medarbejderen Camilla gennem KLAPjob. Og her har ansættelsen vakt stor begejstring hos alle medarbejdere i butikken: - Vi har stor glæde af Camilla, og det betyder rigtig meget i vores dagligdag, at hun hjælper os med at pakke briller ud. Også på det sociale område har det været fantastisk. Hun bidrager med rigtig mange ting. Det er jo ikke kun os, der giver noget til hende. Hun giver bestemt ligeså meget tilbage til os.

Ifølge Jette Bergdahl har arbejdsgivere en borgerpligt til at tage sig af de mennesker, der har nogle særlige behov og udfordringer i livet. Men dertil giver det, ifølge Jette Bergdahl, også et godt billede udadtil, at man som virksomhed har plads og rummelighed til mere end det ”normale”.

Projektleder for KLAPjob Claus Bergmann Hansen er begejstret for de positive tilbagemeldinger fra både Louis Nielsen og Burger King og ser frem til det videre samarbejde: - Vi er enormt glade for de tilbagemeldinger, som vi har fået fra Burger King og Louis Nielsen i Lyngby. Det er rigtig positivt, at stadig flere virksomheder får øjnene op for, hvor meget værdi en virksomhed kan få ved at ansætte medarbejdere med udviklingshæmning og andre kognitive handicap. Jeg vil gerne sige stor tak til Burger King og Louis Nielsen i Lyngby for et godt samarbejde.

Se mere...
Content arrow
Content arrow